Helproteser
|
- Helprotesen erstatter alle tænder i en kæbe.
- Denne protesetype anvendes, hvis alle naturlige tænder mangler. Overmundsprotesen sidder fast ved hjælp af det naturlige vakuum der opstår mellem protesen og ganen. Undermundsprotesen holdes på plads muskulært og ved at tygge maden i begge sidder samtidig.
|
Delproteser/Unitor
|
- Delprotesen erstatter enkelte eller flere tænder. Delprotesen holdes lige som helprotesen fast af et naturligt vakuum, men støttes desuden af metalbøjler der tilpasses de resterende naturlige tænder. Delprotesen fremstilles delvist i stål og akryl, for at den skal fylde mindst muligt.
|
Immediatproteser (tandudtrækningsproteser)
|
- Immediatprotesen er en protese der indsættes umiddelbart efter tandudtrækning. Protesen indsættes således medens munden endnu er lokalbedøvet. Efter ca. 3 mdr. forløb, er kæbeknoglen og gummen helet op. Protesen skal derefter rebaseres, dvs. den udfyldes med en ny bund.
- Immediatprotesen kan både være en helprotese og en delprotese/unitor.
|
Implantatproteser
|
- Implantatprotesen er en protese der fæstnes til implantater der er indopereret/fastgjort i kæbeknoglen.
- Denne protesetype anvendes typisk, hvor patienten har problemer med at fastholde en almindelig protese, eller hvor protesens fastgørelse ønskes optimeret
|
Dækproteser/Hybridproteser
|
- Ved hjælp af metaltryklåse fastgøres dækprotesen til eksisterende sunde tandrødder eller kroner.
- Denne protesetype anvendes til såvel helproteser, som til delproteser.
|