Implantater og tryklåse

Når protesen skal sidde helt fast i en tandløs mund, er det nødvendigt at få indsat implantater i munden og tryklåse i tandprotesen. Implantater er en slags kunstige tandrødder som indsættes i selve kæbeknoglen af tandlægen.

Tandprotesen låses fast på disse kunstige rødder, så den ikke bevæger sig under tale og tygning. Resultatet af denne behandling har fået mange mennesker til at udtrykke, at “det er som at få sine egne tænder tilbage”.

Siden jeg fik min første protese for mere end 30 år siden, er det desværre gået ned af bakke mht. gummen i undermunden. Til sidst kunne jeg ikke styre undermundsprotesen, selv om den passede. Jeg valgte derfor at få 2 implantater i underkæben og tryklåse i protesen. Og det var mit livs bedste investering. Jeg kan nu igen tygge alt, og jeg taler fuldstændig ubesværet. Det burde være en folkeret at få implantater – på linie med kunstige hofter og lignende!
Grethe Jørgensen, bogholder

Fast bro på 4 implantater (kunstige rødder)

Hvis alle tænder er mistet i en kæbehalvdel, kan en løs-siddende protese undgås. 4-6 kunstige rødder(implantater) fastholder den permanente bro, som dermed forbliver forankret i munden. Tænderne sidder fast i munden som naturlige tænder og fungerer som naturlige tænder. Det hele overstås på1 dag. Implantaterne bliver indsat om morgenen og broen bliver lavet i løbet af dagen og monteret sidst på eftermiddagen.